The Farm

Når vi bevæger os rundt i naturen, bevæger vi os i det frie plan, og vi kan gå rundt om alle ting. Det har jeg arbejdet videre med i huset her, hvor jeg har etableret rum ved at sætte supermøblerne, de grå ’kasser’, der fungerer som ankere i huset. Der flyder altså det samme gulv rundt i hele huset, som du kan bevæge dig hele vejen rundt i.

Der er ingen vægge, der standser dig, når du bevæger dig rundt i huset, kun skydedøre, der kan skubbes helt ud til ydermurene, og arkitekten har i stedet tænkt steder ind til ophold i husets frie plan. De to såkaldte ’supermøbler’ indeholder hhv. garderobe, kontor, viktualierum og køkkenskabe, mens det andet holder på trappen til overetagen, kosteskab, et gæstetoilet og en passage til master-soveværelset.

Når vi mennesker går i skoven, søger vi ud mod lysningerne, vi er nysgerrige væsener, der tiltrækkes af lys. Den præmis har jeg brugt til at få arkitekturen til at lede dig rundt i huset og skabe de rummelige oplevelser, vi gerne vil have. Jeg bruger den indbyggede nysgerrighed, vi er født med, til at lave fysiske rum, der imødekommer os som mennesker. Den nye tagetage visualiserede jeg som et massivt stykke træ, en udhulet birkeklods, der skulle danne en himmel over opholdsrummet. Som mennesker er vi jo vokset op med at være ude i naturen, det er kun inden for de sidste 50-100 år, at vi sådan rigtigt er blevet dygtige til at bo indenfor. Så det var et greb, der skulle højne livskvaliteten og bygge bro mellem inde og naturen udenfor – et indspark til vores menneskelige hjerne og perception. Det er jo dét, arkitekturen skal, altså skabe rum, der passer til os.